Deleleasing


 

Hvad er deleleasing Hvordan foregår det i praksis

Hvornår deleleasing og hvordan kommer du i gang

Siden 2001 har skatterådet gjort det muligt at benytte sig af deleleasing (også kaldet splitleasing). Deleleasing er en ordning, hvor et firma og en privatperson hver indgår aftale om leasing af samme bil.

Der etableres to enslydende leasing-kontrakter, den ene underskrives af firmaet og den anden af den ansatte.

Derved splittes leasing op mellem parterne og sikrer på den måde, at firmaet og privatpersonen betaler præcis den del af de samlede omkostninger, som vedrører deres andel af bilens kørsel.

Da hver part betaler for egen brug af bilen, udløser det ingen firmabil-beskatning for privatpersonen, da det er leasingselskabet og ikke firmaet, som stiller bilen til rådighed. Samtidig sparer firmaet den andel af udgifter, som privatpersonen afholder.

 

Ved indgåelse af en deleleasingaftale estimeres en forventet kørselsfordeling, f.eks. 80% erhverv/20% privat der danner grundlag for opsplitning af førstegangsydelsen, som særskilt betales af hver part.

Der udarbejdes et budget ud fra de forventede driftsudgifter på bilen; forsikring, grøn ejerafgift, brændstof, reparation, service mm. Disse udgifter fordeles ud pr. måned og opkræves sammen med de ordinære leasingydelser. Det vil sige, alle driftsudgifter på bilen håndteres af finansieringsselskabet, som står for betaling af disse.

I bilen monteres en GPS enhed med elektronisk kørebog, således hver part får ført detaljeret kørselsregn-skab. Med en kontakt i bilen eller App til Smartphone kan der vælges om den næste tur skrives om privat eller erhvervsmæssig kørsel.

Fordelingen indlæses automatisk fra kørebogen, og med online adgang til kørebogen skal man blot sørge for at holde denne opdateret.

Hver måned fordeles og opkræves privatpersonen og firmaet hver især leasingydelsen inkl. driftsudgifter ud fra de faktiske kørte km.

Leasingperiodens varighed kan løbe fra 12 mdr. alt efter ønske og ved aftalens udløb har firmaet pligt til at anvise bilen til tredjemand. 

Normalt anbefaler vi, at den private kørselsandel maximalt udgør 40% og bilens pris fra kr. 350.000,- inkl. registreringsafgift, men det vil afhænge af en individuel beregning.

Ordningen kan benyttes på gulpladebiler såvel som hvidpladebiler, og kan med stor fordel laves på biler uden registreringsafgift, hvor denne kun betales løbende (flexleasing).

Når du har fundet drømmebilen, er du velkommen til at kontakte os for at høre, hvor meget du og firmaet kan spare på deleleasing.


PM Bil tilbyder deleleasing i samarbejde med den bedste udbyder på området.

PM Bil ApS • Østergade 55 • 6230 Rødekro • Tlf: +45 20 49 19 33
bilinfo